Akupunktur

Akupunkturbehandling foregår ved at tynde, sterile nåle stikkes ind i udvalgte punkter i muskler der er spændte eller i et område der er smertepræget. Herved sker en stimulation af nervesystemet, hvilket medfører en smertelindring. I musklerne sker der en øget gennemstrømning af blod i området, hvor nålene sidder, og der sker en generel afspænding af muskulaturen.

Ofte vil man kunne mærke, at nålen ”arbejder”. Det vil typisk være i form at en lokal varme, en prikken eller måske sovende fornemmelse i området. Engang imellem vil nogle efterfølgende føle en generel træthed i kroppen og/eller en øget tørstfornemmelse. Dette er helt normalt. Nogle gange kan de symptomer der behandles for kortvarigt blusse op. Dette er også helt normalt, og det går over igen.

En typisk behandling med akupunktur, sker ved at fysioterapeuten lokaliserer de spændinger eller det område der skal behandles, hvorefter nåle sættes i i udvalgte punkter. Nålene sidder omkring 15-20 minutter, inden de tages ud igen. Undervejs kan fysioterapeuten stimulere behandlingen ved at dreje lidt på nålen.

Akupunkturbehandling kan bruges til behandling af en lang række forskellige problemer, eksempelvis smerter fra gigtprægede led (f.eks. fra knæ og hofter), spændingshovedpine, tennisalbue, ryg- og nakkesmerter, samt mange andre smertetilstande.

Tidsbestilling og afbud

Du kan bestille eller aflyse en tid ved at ringe på

tlf.: +45 86481219

Kontakt Auning Fysioterapi

Afbud skal ske senest dagen før den planlagte behandling.

Der kan ikke ske tidsbestilling eller afbud pr. mail.