Ridefysioterapi

Vi tilbyder ridefysioterapi ved Ridefysioterapeut Lene Friis. Dette finder sted i Rosenholm Rideklub i Hornslet. Rosenholm Rideklub råder over egnede faciliteter, heste og hjælpere til ridefysioterapi.

  • Ridefysioterapi er behandling til hest, hvor hestens bevægelser og varme har til formål at indvirke på balance, kropppens symmetri og vægtfordeling. Her trænes koordination, muskelstyrke, grov og finmotorik samt kredsløbet og respirationen. Bevægelserne fra hesten virker afspændende på spastiske muskler og forebygger kontrakturer.

 

Ridefysioterapi er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi og kræver læge henvisning. Følgende diagnosegrupper berettiger til vederlagsfri ridefysioterapi:

* Personer med medfødte eller arvelige lidelser.

*Erhvervede neurologiske lidelser.

*Fysiske handicap som følge af ulykke.

*Nedsættelse af led og/eller muskelfunktionen som følge af inflammatoriske gigtlidelser.

Derudover har Region Midt en særskilt aftale om ridefysioterapi med egen betaling for blinde og svagtseende, Downs syndrom og autisme.

Hør din læge eller kontakt klinikken for at høre om du er berettiget til at modtage ridefysioterapi.

Ridefysioterapi foregår på hold med 5 personer. Behandlingen varer en time. Ridefysioterapeuten finder egnede heste og hjælpemidler til den enkelte rytter. Hver rytter har en hjælper til rådighed udover ridefysioterapeuten og handicap instruktøren. Når du tilmeldes et hold vil ridefysioterapeuten teste dig i specifikke test, således dit problem afdækkes og behandlingsplan tilrettelægges.

Kontakt Klinikken på 86481219 og spørg efter Lene Friis

 

Tidsbestilling og afbud

Du kan bestille eller aflyse en tid ved at ringe på

tlf.: +45 86481219

Kontakt Auning Fysioterapi

Afbud skal ske senest dagen før den planlagte behandling.

Der kan ikke ske tidsbestilling eller afbud pr. mail.