Fysioterapi
Hvad er fysioterapi?
Fysioterapi handler om at genvinde eller erstatte tabte funktioner i den menneskelige krop, samt lindre og/eller fjerne tilstande der giver anledning til gener, smerter og ubehag.
Eksempler på dette kan være så forskellige ting som at bruge fysioterapeuten til at afspænde muskulatur i skulder og nakke, der giver anledning til spændingshovedpine, eller træne muskler og sener omkring et led op efter en operation, f.eks. i et knæ eller en skulder. Endeligt kan det også være i form at generel træning af kroppen med det præventive mål for øje, hvor fysioterapeuten kan bruges som sparingspartner til at tilrettelægge den rigtige træning med de rigtige fokuspunkter til formålet.
Til disse forskellige ting har fysioterapeuten en bred vifte af muligheder med både træningsmuligheder, diverse manuelle behandlingsteknikker- og redskaber til sin rådighed. Fysioterapeuten vil ofte blande teoretisk viden og erfaring med undersøgelse og vurdering af funktion og bevægelse, for at sammensætte den rigtige behandling til den givne problemstilling.
Medbring:
Til hver behandling medbringes lagen (eller stort håndklæde) samt det gule sygesikringsbevis/sundhedskort. Til første behandling medbringes endvidere en henvisning, såfremt man har fået en med fra sin læge eller sygehuset.
Tidsbestilling og afbud
Du kan bestille eller aflyse en tid ved at ringe på tlf. +45 86 48 12 19
i tidsrummet mandag-fredag fra kl. 8-12.
Afbud skal ske senest dagen før den planlagte behandling.
Der kan ikke ske tidsbestilling eller afbud pr. mail.